Raiya drejede nynnene rundt i den dejlige, hvide, kolde sne. Men den var varmere end hende, så den smeltede ikke hvor den rørte hendes hud. Hun var lige kommet fordi en mand på vej hjem ude i sneen. Han var pakket ind i pelsfrakke, og han havde kikket forundre efter hende. Hun havde hun en lille, tynd, sorte kjole på. Den flagrede efter hende som urolige skygger som hun dansede yndefuldt i lange, blide, glidene og smukke bevægelser. Hun kom helt tilfældigt ind på legepladsen hvor hun hørte de knirkene lyde, væsnet nynnen, og et hjerte som slog. Hun drejede sig om igen og betragtede skikkelsen på gyngen.